Mikrokløver
Kløver hører ikke hjemme i græsplæner – eller gør den? Der findes en meget lille kløver; faktisk er den så lille, at vi kalder den for ”Mikrokløver”. Mikrokløver hjælper dig med at få en flot, tæt og grøn græsplæne – uden du behøver at bruge lang tid på det.
Spar gødningen og luk af for ukrudt
Mikrokløver er i stand til at fange kvælstof fra luften og omdanne det til gødning til det omkringliggende græs. Dermed reduceres behovet for at du gøder plænen.
Mikrokløver blander sig hurtigt med græsset, laver udløbere og skaber en tæt græsplæne, hvor der ikke er plads til ukrudt. Dermed reduceres behovet for, at du behøver bekæmpe ukrudt.
Det er bedst at så mikrokløver i foråret og senest d. 15. august – af hensyn til overvintring af kløveren.