Årshjul - plænepleje året rundt
Forår
Årets første klipning: Græsset skal klippes, når det er begynder at vokse. Ved årets første klipning må du ikke klippe mere end 1/3 af græssets længde, og du må ikke klippe det kortere end 4 cm. Ellers kan du stresse græsset
Ormeskud: Har du masser af ormeskud i plænen? Brug en stiv kost eller en løv-rive til at få dem jævnet ud med.
Nysåning: Skal du i gang med at anlægge en ny græsplæne? Se her hvordan.
Eftersåning: Skal du have lappet et par bare pletter eller i det hele taget styrket din gamle græsplæne? Se her hvordan.
Klipning generelt: Vil du have en fin græsplæne, er det vigtigt, at du klipper den regelmæssigt. Bliver græsset for langt, før du klipper det, risikerer du, at der kommer til at ligge totter af græs på plænen. De hæmmer græssets vækst og i værste fald dør græsset nedenunder, og du ender med at have bare pletter i græsset. Klip græsset regelmæssigt og klip max 1/3 af græssets længde. Har du en klippehøjde på 4 cm (som er passende), så skal græsset klippes, når det er omkring 6 cm langt.
Sommer
Klipning op til sommerferien: Hæv klippehøjden til 4-5 cm op til du skal afsted på ferie. Så kan græsset bedre tåle at stå uklippet, hvis vi får en tør periode.
Vanding: Det er uhyre sjældent, det er nødvendigt at vande græsplænen. Selvom plænen kan komme til at se meget tør og brun ud i tørkeperioder, vil den, så snart der kommer en byge, blive grøn og frisk igen. Hvis man først begynder at vande plænen, er det vanskeligt at stoppe igen, fordi græsplanterne vænner sig til at kunne finde vand i de øverste jordlag. Undlades vanding søger rødderne i dybden for at finde vand, og det styrker plænen, så den er bedre rustet til tørre perioder.
Hvis du vil vande plænen, er det vigtigt at vande grundigt med lange mellemrum frem for at sjatvande. Det gør mere skade en gavn. Vand fortrinsvis om aftenen når fordampningen er lav. Læs mere om vanding her.
Efterår
Klipning: Når temperaturerne falder, skal du hæve klippehøjden - gerne med 1 cm i forhold til den nuværende højde, dvs. du skal ende på ca. 4,5-5 cm højde. Du skal heller ikke klippe græsset så ofte - kun ved behov.
Fjern blade: Husk at fjerne blade fra din græsplæne. Bladene skygger for sol og luft til græsset.
Vinter
Riv plænen: Hvis plænen dækkes af visne blade om efteråret, er det en god ide af rive dem sammen. Der opstår let skader på plænen, når bladene nedbrydes og undervejs lukker af for lys og luft til plænen.
Hvis du river plænen godt igennem med en rive eller mosrive før vinteren, kradser du grundigt op i det filtlag af mos og visne planterester, der er skabt mellem græsplanterne. Det giver fornyet energi til plænen, fordi det giver lys og luft mellem planterne.
Færdsel på plænen: Man må gerne gå på græsplænen om vinteren, men plænen har bedst af at færdslen begrænses så meget som muligt. Især i fugtige perioder med tøvejr og i perioder med rimfrost eller barfrost kan man forårsage skader på plænen ved for meget færdsel, fordi den våde jord trykkes sammen, når man går på den.