Gødning

Hvor meget, hvor ofte og hvilken slags? Hvordan får du det bedste frem i din græsplæne ved at gøde den?

Hvorfor skal du gøde din græsplæne?

Du kender det fra dig selv. Uden mad har du ikke energi til at være sund og stærk. Din græsplæne har det på samme måde. Uden gødning – dvs. næring – bliver plænen ikke grøn og tæt, og den vil være mere modtagelig over for sygdomme.

Når du giver græsset en god plænegødning, giver du den vigtige næringsstoffer som f.eks. kvælstof, fosfor og kalium - med andre ord: NPK. Men ved du egentlig, hvad de forskellige næringsstoffer gør for din græsplæne?

N = Kvælstof: Kvælstof er vigtigt for græssets vækst og farve.
P = Fosfor: Fosfor udvikler planternes rodnet og vitalitet.
K = Kalium: Kalium forstærker græssets slidstyrke og forbedrer planternes hårdførhed mod tørke, frost og sygdomme.

Så det er ikke så mærkeligt, at græsplæner der bliver gødet, er grønnere, tættere og stærkere end plæner, der ikke bliver gødet. På billedet kan du tydeligt se, hvilken del af græsplænen, der har fået gødning, og hvilken del, der ikke har fået gødning.

 

Græsplæne der er gødet vs. græsplæne, der ikke er gødet

Hvornår og hvor ofte skal du gøde?

Når jordtemperaturen når 7*C, begynder græsset at gro, og så er det tid at gøde græsplænen for første gang. Du kan følge jordtemperaturen i dit postnummer her.

Hvor meget og hvor ofte?

Almindelig plænegødning

Bruger du en helt almindelig god plænegødning, som f.eks. Turfline Plænegødning NPK 14-3-15, skal du gøde græsplænen tre gange om året – tidligt forår, omkring Skt. Hans og igen i august. Giv 2-4 kg gødning pr. 100 m2.

Semi-organisk plænegødning

Bruger du en semi-organisk gødning, som f.eks. Turfline Sportsgødning NPK 16-2-7, kan du nøjes med at gøde to gange om året, da gødningen er langtidsvirkende. Giv plænen ca. 4 kg gødning pr. 100 m2 forår og efterår.

Organisk plænegødning

Bruger du en organisk gødning, som f.eks. Turfline Organisk gødning NPK 4-1-2, kan du nøjes med at gøde græsplænen om foråret, da gødningen er langtidsvirkende. Giv plænen ca. 10 kg gødning pr. 100 m2.

Det er altid en god idé at gøde, når der er udsigt til regn. Så bliver gødningen hurtigere opløst og kommer ned i jorden, hvor den giver næring til græssets rødder.

Kan gødning svide græsset?

Ja, gødning kan godt svide græs (give gule græsspidser). Det sker heldigvis ikke så ofte, men det kan ske, hvis du bruger en klorholdig gødning, som får lov til at ligge på (eller oven på) en tæt plæne, mens der er dug på plænen. Så sker der det, at gødningen bliver delvist opløst og giver effekt på græssets blade i stedet for i jorden.

Er skaden sket, skal du vande, så bladene bliver rene, og gødningen trænger ned i jorden. Det svedne græs skal nok blive sig selv igen, hvis du giver det lidt tid.

Bruger du klorfattig gødning, vil du ikke opleve gule græs-spidser. Alt Turfline plænegødning er korfattig LINK.

Spreder du gødning umiddelbart før regn, vil du ikke få gule græs-spidser, uanset hvilken gødning du bruger.

Små gødningskorn ligger på græsplæne

Må du gøde samtidig med at du sår græsfrø?

Det må du meget gerne! På den måde får græsfrøene næring til at spire og gro. Spred 3 kg gødning pr. 100 m2 – gerne Turfline Plænegødning NPK 14-3-15 (LINK).

Hvad er semiorganisk gødning?

Semi-organisk gødning består af både almindelig NPK gødning og organisk baseret gødning (som f.eks. hønsemøg). Gødningen er langtidsvirkende, og det betyder, at næringsstofferne frigives langsommere, og at de holder længere tid i jorden. Derfor behøver du kun gøde din græsplæne to gange om året (forår og sensommer), i stedet for tre gange om året, hvis du bruger en almindelig plænegødning.

Er der forskel på gødning?

Du står med to poser gødning i hånden. Begge posers indhold af NPK er 14-3-15. Den ene pose er meget dyrere end den anden. Hvorfor i al verden skulle du vælge den dyre pose?

Der findes to slags gødning. Den ene er samgranuleret, og det er den anden ikke.

Samgranuleret gødning: her indeholder hvert enkelt gødningskorn alle de forskellige næringsstoffer. Råvarerne der er brugt til samgranuleret gødning er ofte dyrere, hvilket helt naturligt gør gødningen dyrere.

Ikke samgranuleret gødning: her indeholder hvert gødningskorn kun et enkelt næringsstof. Råvarerne der er brugt til ikke samgranuleret gødning er ofte billigere, hvilket gør gødningen billigere. Nogle af de ikke samgranulerede gødninger kan også indeholde mere end 2 % klor, og derfor kan de ikke kaldes klorfattige.

Og hvad betyder det så for din plæne? Når du bruger samgranuleret gødning, er det simpelthen nemmere at lave en jævn fordeling af gødningen og næringsstofferne. Det giver dig en pænere plæne, hvor græsset også vokser mere jævnt.

Skal du kalke din græsplæne?

Du kan med fordel kalke din græsplæne i efteråret. Så vil kalken lige så stille blive opløst over vinteren og være fuldt opløst i jorden, når vi når foråret. Du kan dog stadig kalke din græsplæne i foråret, hvis ikke du gjorde det i efteråret.

Du skal naturligvis kun kalke din plæne, hvis den trænger til det. Er græsstråene gule og spidserne brune eller døde, så er det tegn på, at din plæne mangler kalk. Alternativt kan du lave en analyse af din havejord – læs mere her. LINK

Er plænen i akut kalkmangel skal du give den ca. 30 kg kalk pr. 100 m2. En sådan plæne kendetegnes ved, at græsstråene er meget rødbrune.

Til almindelig vedligehold af plænen skal du give ca. 10 kg kalk pr. 100 m2 pr. år.

Læs meget mere om kalkning af græsplænen her. LINK til Mere om kalkning side

Har du hund?

Og er du i tvivl, om din plæne trænger til gødning? Så hold øje med, om der kommer kraftigt voksende pletter, hvor din hund har tisset. Gør der det? Så trænger plænen til gødning.

Jordbundsanalyse

Trives din græsplæne ikke, selvom du gøder den, kan forklaringen være ubalance i jordbundens næringsindhold. Den nemmeste måde at kaste lys over problemet er at foretage en jordbundsanalyse, der viser, hvilke næringsstoffer der findes i jorden samt i hvilken mængde, og desuden viser jordens surhedsgrad. Læs mere om jordanalyse her. LINK.