Græsarter
Græsarter - vidste du?
Vi sammensætter vores græsblandinger af flere forskellige græsarter. Det gør vi, fordi de forskellige arter komplementerer hinanden inden for forskellige områder. Nogle græsarter er slidstærke, nogle tåler skygge bedre end andre, nogle er meget tørketolerante andre meget sygdomstolerante.
Når en græsblanding består af flere forskellige græsarter, får du simpelthen en flottere græsplæne, der kan klare flere udfordringer som f.eks. tørke eller sygdomme.
På produktbladene kan du se, hvilke græsarter vores forskellige græsblandinger er sammensat af. Vi opdaterer sammensætningerne hver år.
Herunder kan du læse mere om de forskellige græsarter, der er i Turfline-blandingerne.
Alm. rajgræs
Alm. rajgræs har en høj slidstyrke og spirer hurtigt. Alm. rajgræs er derfor meget velegnet til plæner, hvor der er slid. Alm. rajgræs er rigtig god til eftersåning på grund af sin sikre fremspiring.
Du finder rajgræs i alle vores græsblandinger (undtagen Golf), men andelen af rajgræs er størst i vores eftersåningsblandinger.
Alm. rajgræs - Quick Action
Quick Action sorter har fire sæt kromosomer, hvor alm. rajgræs fra naturen side kun har to sæt. Fordoblingen af kromosomer giver større celler med flere kloroplaster.
Det betyder, at hver celle indeholder mere klorofyl og producerer mere sukker. Boostet i klorofylet giver sunde græsplanter med masser af energi. De er mere stresstolerante og kommer sig hurtigere efter perioder med ekstreme temperaturer og sygdomsangreb. Læs meget mere om Quick Action her.
Engrapgræs
Engrapgræs er langsom til at etablere sig, men det er en rigtig flot græsart af have i græsplænen. Den har en god slidstyrke, og den er også god til at komme sig efter stressende perioder (som f.eks. tørke eller sygdomme). Den er rigtig god til både prydplæner og plæner, hvor der er slid.
Du finder engrapgræs i de fleste af vores blandinger.
Rødsvingel 1 - uden udløbere
Rødsvingel 1 (uden udløbere) har en høj skudtæthed og tolerance over for at blive klippet tæt. Det gør den særdeles velegnet til prydplæner. Rødsvingel 1 (uden udløbere) er en nøjsom plante, der klarer sig godt, selvom der ikke er meget vand og næring tilgængeligt.
Du finder rødsvingel 1 (uden udløbere) i bl.a. Turfline Golf.
Rødsvingel 2 (med lange udløbere)
Rødsvingel 2 (med korte udløbere) minder meget om rødsvingel 1 (uden udløbere). Den har en høj skudtæthed samt tolerance over for tæt klipning. Men de korte udløbere gør, at arten har en god selvlukkede evne.
Du finder rødsvingel 2 (med korte udløbere) i flere af vores blandinger f.eks. Turfline Classic og Golf.
Rødsvingel 3 (med lange udløbere)
Rødsvingel 3 (med lange udløbere) har underjordiske udløbere (dvs. underjordiske sideskud), som er med til hurtigt at lukke huller i plænen. Desuden har arten meget fine blade og trives godt under tørre og næringsfattige forhold.
Du finder rødsvingel 2 (med korte udløbere) i flere af vores blandinger f.eks. Turfline Classic og Golf.
Græssorter - vidste du?
Vi sammensætter vores græsblandinger af flere forskellige græsarter, men inden for hver græsart har vi ofte flere forskellige græssorter. Det gør vi, fordi der selv inden for en græsart er forskel på de forskellige græssorter.
Eksempel: Vores Turfline Classic indeholder 30 % alm. rajgræs, som er fordel på to forskellige alm. rajgræs-sorter: 15 % Double og 15 % Columbine.
Hvor Double er god til at etablere sig hurtigt og har en høj sygdomstolerance, er Columbine slidstærk. Ved at kombinere de to rajgræssorter i Turfline Classic sikrer vi os, at blandingen både etablerer sig hurtigt, er sygdomstolerant og slidstærk.
På produktbladene kan du se, hvilke græsarter- og sorter vores forskellige græsblandinger er sammensat af. Vi opdaterer sammensætningerne hver år.
Herunder kan du læse mere om de forskellige græsarter, der er i Turfline-blandingerne.
Alm. rajgræs - Columbine
Columbine har en høj slidstyrke og kommer sig hurtigt efter slid. Den er ideel i græsplæne-blandinger, fordi den er finbladet – modsat nogle af de ældre og mere grove alm. rajgræssorter.
Du finder Columbine i f.eks. Turfline Classic.
Alm. rajgræs (Quick Action) - Double
Double er en alm. rajgræs-sort, men den er også en af vores Quick Action græssorter. Det betyder, at Double etablerer sig hurtigt og tidligt, har en flot, grøn farve og er sygdoms- og tørketolerant.
Du finder Double i f.eks. Turfline Turbo.
Engrapgræs - Dakisha
Dakisha er en slidstærk græssort, som etablerer sig hurtigere end andre engrapgræsser. Den har en rigtig fin farve.
Du finder Columbine i f.eks. Turfline Classic.
Rødsvingel 1 (uden udløbere) - Wagner 1
Wagner 1 tåler tæt klipning, dvs. at klippehøjden kan sættes relativt lavt. Sorten har en høj skudtæthed, som giver en tæt plæne, samtidig med, at den har en flot farve.
Du finder Wagner i f.eks. Turfline Shadow.
Rødsvingel 2 (med lange udløbere) - Smirna
Smirna er en langsomt voksende rødsvingel, som tåler at blive klippet lavt. Den er også tørketolerant.
Du finder Smirna i f.eks. Turfline Golf.
Rødsvingel 3 (med lange udløbere) - Hastings
Hastings er en meget skudtæt rødsvingel. Det betyder, at den giver en tæt plæne. Den er også slidstærk og har fine græsblade. Det er egenskaber, som passer rigtig godt til en prydplæne.
Du finder Columbine i f.eks. Turfline Classic.