Ujævn plæne / Topdressing

Skal du tromle din ujævne plæne?

Når jorden er fugtig, er der sikkert mange, der brænder efter at køre en tur med tromlen og udjævne den medgørlige plænejord.

Men … lad være! Græsrødder vokser allerbedst, når der er meget ilt i jorden. Når du tromler, presser du jorden sammen og fjerner ilten. Det har græssets rødder ikke godt af. Jo fugtigere jorden er, jo mere komprimerer du den, hvis du tromler.

Hvis du vil tromle, så vent til græsset er kommet i vækst om foråret (og jordtemperaturen er ca. 6-8 *C). Brug en let havetromle for ikke at skade græssets rødder.

Meget ujævn græsplæne
Ujævn græsplæne

Sådan får du din plæne jævn

Er din græsplæne ujævn kan du gøre den mere jævn ved af følge disse fire trin:

  1. Giv plænen en tur med en vertikalskærer (LINK til tekst om vertikalskæring). Du fjerner ikke kun mos og ukrudt, du gør den også mere plan.
  2. Efterså med nye, sunde græsfrø LINK – spred ca. 1 kg pr. 100 m2 (afhængig af blanding).
  3. Spred ca. 0,5 cm topdressing over hele plænen.
  4. Planer plænen med f.eks. en omvendt palle.

Vent med at gå i gang med at vertikalskære til græsset er i vækst om foråret (dvs. du skal have klippet græsset et par gange, før du vertikalskærer).

Hvad er topdressing?

Du har måske hørt tale om topdressing af græsplæner og undret dig over, hvad det er, og hvad det skal gøre godt for?

Topdressing til græsplæner – eller Plænedress - består typisk af en blanding af organisk kompost og sand – evt. beriget med organisk eller mineralsk gødning.

Plænedress bruges typisk:

  • til at planere ujævnheder og småhuller i græsplænen
  • i forbindelse med eftersåning – spred 5-10 mm topdressing, efter du har eftersået. Topdressing skaber en god jordkontakt, holder på fugten og giver græsfrøene de bedste spiringsbetingelser
  • for at tilføre plænen ny energi og næring
  • mod ukrudt. Topdressing øger tætheden i græsset og styrker rodnettet. En tæt græsplæne giver ikke plads til ukrudt og mos

Når du skal finde den helt rigtige topdressing til din græsplæne, skal du være meget opmærksom på, at den er helt findelt, så den nemt falder ned mellem græsstråene og blander sig med det øverste vækstlag.

Kig efter en sandholdig (gerne 90 % sand eller derover), grovkornet topdressing, der er lavet til plæner. Kornene må gerne være 0-4 mm, da det giver mere ilt i jorden. Det kunne være den her (LINK Topdress+).

Topdressing på græsplæne med rive og hund i baggrunden