Turfline Plænegødning

Tæt, grøn og slidstærk plæne

Turfline Plænegødning NPK 14-3-15 indeholder mineralsk gødning, der frigives hurtigt og jævnt. Gødningen giver en ensartet og kontrolleret vækst, så plænen bliver mere frodig og slidstærk. Samtidig øges tætheden i græsset, og rodnettet styrkes, således at der ikke er plads til ukrudt og mos i plænen.

Dosering: Udbring 2 kg gødning pr. 100 m² i april, juni og august. Fjerner du altid græsafklippet, skal du også give græsplænen 2 kg pr. 100 m² i juli. Ved nysåning anvendes 4 kg pr. 100 m².

Husk at sprede gødning på tørt græs for at undgå at svide græsset – men gerne med udsigt til regn. Undlad at lukke kæledyr ud på græsplænen indtil gødningen er opløst.

Turfline Plænegødning findes i: 

3½ kg Turfline Plænegødning som rækker til 175 m2
10 kg Turfine Plænegødning som rækker til 500 m2

 

  • Mindre ukrudt
  • Sikrer slidstærk plæne
  • Øger tætheden og styrker rodrettet

Hvorfor skal du gøde din græsplæne?

Uden næring – dvs. gødning – bliver din græsplæne ikke grøn og tæt, og den vil også være mere modtagelig over for sygdomme.

Når du gøder din græsplæne, giver du den vigtige næringsstoffer som f.eks. kvælstof, fosfor og kalium - med andre ord: NPK. Men ved du egentlig, hvad de forskellige næringsstoffer gør for din græsplæne?

N = Kvælstof: Kvælstof er vigtigt for græssets vækst og farve.
P = Fosfor: Fosfor udvikler planternes rodnet og vitalitet.
K = Kalium: Kalium forstærker græssets slidstyrke og forbedrer planternes hårdførhed mod tørke, frost og sygdomme.

Hvornår og hvor ofte skal du gøde?

Når græsset begynder at gro i det tidlige forår, er det tid at gøde græsplænen for første gang. 

Mineralsk plænegødning
Bruger du en helt almindelig god plænegødning, som f.eks. Turfline Plænegødning NPK 14-3-15, skal du gøde græsplænen tre gange om året – tidligt forår, omkring Skt. Hans og igen i august. Giv 2-4 kg gødning pr. 100 m2.

Semi-organisk plænegødning
Bruger du en semi-organisk gødning, som f.eks. Turfline Sportsgødning NPK 16-2-7, kan du nøjes med at gøde to gange om året, da gødningen er langtidsvirkende. Giv plænen ca. 4 kg gødning pr. 100 m2 forår og efterår.

Organisk plænegødning
Bruger du en organisk gødning, som f.eks. Turfline Organisk gødning NPK 4-1-2, kan du nøjes med at gøde græsplænen om foråret, da gødningen er langtidsvirkende. Giv plænen ca. 10 kg gødning pr. 100 m2.

Egenskaber

Skala fra 1-9, hvor 9 er bedst eller mest udtalt

9
9
Græsfrø der spirer

Plej din græsplæne

Hvordan får du det bedste frem i din græsplæne?