Turfline After Moss
Græsfrø til hurtig reparation
Med Turfline After Moss bliver plænen hurtigt tæt, efter du har fjernet mos og ukrudt. Græsfrøene spirer hurtigt og lukker derfor de bare pletter efter mosset og ukrudtet.
1 kg Turfline® After Moss rækker til 100 m2. Turfline After Moss fås også til 10 m2 og 750 m2.
Turfline After Moss indeholder Quick Action græsfrø. Det betyder, at du skal bruge mindre tid og færre penge på at pleje din plæne. Pga. røddernes hurtige og kraftige vækst kommer plænen sig hurtigere efter tørke. Quick Action er desuden sygdomstolerant. Tilsammen giver det et stærkt fundament for en flot, grøn græsplæne.
- Græsfrø til hurtig reparation
- Tæt græsplæne
- Ideel til eftersåning/reparation
| % | Art | Sort |
| 20 | Alm. rajgræs | Esquire S |
| 25 | Alm. rajgræs | Double S (Quick Action) |
| 15 | Engrapgræs | Miracle |
| 10 | Rødsvingel 1 | Wagner 1 S |
| 10 | Rødsvingel 2 | Smirna S |
| 20 | Rødsvingel 3 | Hastings |
Inden du sår
Først skal du klippe græsset så kort som muligt - indstil plæneklipperen på laveste klippehøjde. Så skal du fjerne alt mos, afklip og tørre planterester fra plænen. Det kan du gøre med en græsrive, men det er endnu mere effektivt at gøre det med en plænelufter/mosfjerner/vertikalskærer. Fjern så alt løst materiale fra plænen – du bliver nok overrasket over, hvor meget der er.
Så græsfrø og gød
Nu er det blevet tid til at så græsfrøene. Du skal bruge ca. 1 kg græsfrø pr. 100 m2, men tjek altid hvad der anbefales på emballagen.
Det er en rigtig god idé at gøde samtidig med, at du sår græsfrø. På den måde får græsfrøene næring til at spire og gro. Spred 2 kg gødning pr. 100 m2 – gerne Turfline Plænegødning NPK 14-3-15.
Hvis du eftersår en gang om året, holder du din plæne flot og tæt – og holder ukrudtet (og enårig rapgræs) væk. Samtidig tilfører du nye, stærke græsplanter til din plæne, så den bedre kan klare kulde, tørke og sygdomme.
Vanding?
Lad naturen klare vandingen af de nye græsfrø.
Hvis ikke du har tålmodighed til det, og selv begynder at vande, så er det vigtigt, at du bliver ved med at vande, til græsfrøene er spiret og fuldt etableret. Det kan godt tage 3-4 uger, Hvis du vander, skal du give 20-30 mm vand ugentligt (brug en regnmåler) fordelt på to-tre vandinger. Det svarer til 20-30 liter vand pr. m2 pr. uge.
Plej din græsplæne
Hvordan får du det bedste frem i din græsplæne?